Jonathan Barnett: Real Madrids tilhængere har været frastødende med Gareth Bale

Gareth Bale er i gang med sine sidste måneder som Real Madrid-spiller og det er måske meget godt, for hans agent, Jonathan går nu alvorligt i rette med Real Madrids tilhængere, som han ikke mener har behandlet waliseren godt nok. Til spansk presse siger han bramfrit:

- Det er irrelevant, jeg bekymrer mig ikke om hvad de mener. Jeg bekymrer mig ikke om, hvad Real Madrids tilhængere tænker. Hvorfor skulle jeg bekymre mig om det? Jeg synes, at de har været frastødende med Gareth Bale. De har behandlet ham dårligt.

Jonathan Barnett slår fast, at Gareth Bale elsker Real Madrid og at hans relation til Carlo Ancelotti er fantastisk.

Gareth Bale er i øjeblikket ude med en skade, som han pådrog sig i den walisiske landsholdslejr.

Seneste artikler...

Annonce