Courtois: Ballon d'Or handler kun om et par turneringer

COURTOIS 01

Thibaut Courtois var en af de Real Madrid-spillere, der udtalte sig efter gårsdagens sejr over Athletic Club. I store træk lavede han den samme analyse, som Carlo Ancelotti gjorde på sit pressemøde, men belgieren havde også andre vigtige pointer. Blandt andet sagde han:
- Vi spiller mange kampe i træk, og nogle gange prøver man at spare sig lidt, men i en kamp imod sådan en modstander kan man ikke gøre det. De spillede med stor intensitet efter udskiftningerne, og derefter havde vi problemer med at lave de rigtige afleveringer. Jeg tror, at hvis vi kunne udholde det pres, kunne vi have scoret et eller to mål mere.

- De er intet dårligt hold, og da de så, hvordan vi spillede, lavede de nogle ændringer og fandt en måde at skabe problemer for os på. De gjorde det svært for os og fik nogle chancer, men vores mål kom på et godt tidspunkt.

Om Ballon d’Or-kåringen sagde Courtois:
- Jeg synes, at Benzema fortjener den, men det er en underlig pris. Hvis man ser på, hvilke spillere der er med i opløbet, så har de vundet Copa América, EM eller Champions League, og det er altid sådan, det er. Åbenbart handler det kun om én eller to turneringer, og det er alt, hvad de ser på. Ikke hele året. Forhåbentlig vinder vi nogle trofæer i år, og så vinder han (Benzema, red.) den næste år.

Også Lucas Vázquez udtalte sig efter kampen, og han udtalte sig blandt andet om Carlo Ancelottis forventninger til holdet:
- Ancelotti kræver dedikation, både i angrebet og i forsvaret. Fra Benzema til Courtois kæmpede alle for at vinde boldbesiddelsen tilbage, andenboldene, og spille bolden hurtigt rundt. I løbet af en sæson er der altid kampe, hvor vi skal grave lidt dybere. Holdet viste i dag (i går, red.) at vi ved, hvordan vi skal grave dybt og stå sammen og forsvare os.

Vázquez udtalte sig også om Courtois, der spillede en stor kamp, og om sin egen redning på en enorm Athletic-chance:
- Courtois lavede en stor redning, det er hans job, og han er god til det. Angående mig selv var der en aflevering til Dani García, og jeg så, at han havde tænkt sig at sparke på mål. Bolden kommer i en retning, hvor jeg kan nå at komme i vejen, så jeg smider mig selv imod den. Jeg er heldig, at den rammer mig og går ud til hjørnespark.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.