Real Madrid, Barcelona og Ath. Bilbao til modangreb på CVC-aftale

RealMadrid Logo

Real Madrid, Barcelona og Ath. Bilbao går nu til angreb på den aftale, som Javier Tebas og den spanske Ligaforening, LFP, er tæt på at lave med CVC-fonden.

Det sker i et åbent brev til de øvrige klubber i spansk fodbold, som har accepteret betingelserne for den 50-årige aftale med CVC og som her og nu giver dem en markant økonomisk vitamin-indsprøjtning til at forbedre faciliteterne i klubben, som for eksempel stadion, træningsanlæg og marketing-tiltag.

De tre klubber har dog fra start været imod aftalen og Florentino Pérez har aktivt brugt det til at angribe Javier Tebas, som han i årevis har været på kant med og Real Madrid, Barcelona og Ath. Bilbao præsenterer i stedet et nyt aftale-grundlag, som man har stablet på benene i samarbejde med de amerikanske banker JP Morgan, Bank og America og HSBC.

Denne aftale er kun på 25 år og de tre klubber bedyrer, at aftalen er 15% mere økonomisk end den aftale, der er lagt op til med CVC-fonden.

Real Madrid, Barcelona og Ath. Bilbao beder mindeligt de øvrige klubber om at give det nye projekt muligheden, så man ikke låser sig til et projekt i de kommende 50 år, som man vurderer i sidste ende vil komme til at stille spansk fodbold dårligere.

De tre klubber kalder det nye tilbud for ”Proyecto Sostenible” (Bæredygtigt projekt, red.), men det bliver med det samme skudt ned af Javier Tebas og LFP, som i en officiel meddelelse beskylder projektet for at være improviseret.

De øvrige klubber i Spanien er tilsagt til kontraktunderskrivelse i den kommende weekend, så der venter en hektisk uge i spansk fodbold, hvor man til det sidste vil forsøge at få stoppet eller i hvert fald bremset projektet.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.