Branchini: Real Madrid har givet januar-bud på Mbappé

Real Madrid kan til sommer hente Kylian Mbappé på en fri transfer, men ifølge den italienske spiller-agent, Giovanni Branchini, er man vendt tilbage til Paris SG med et sidste januar-bud på den franske angriber.

Branchini fortæller følgende til La Gazzetta dello Sport:
- Nu afhænger det af Paris SG. Real Madrid er vendt tilbage for at kunne råde over Mbappé med det samme og har tilbudt 50 millioner € for nogle dage siden. Jeg ved ikke, hvordan det ender. Jeg synes helt sikkert, at Florentino Pérez´ initiativ fortjener opmærksomhed, for det vidner om stabilitet i fodboldverdenen. I sidste ende er det en skam for alle, hvis en spiller som Mbappé skifter på en fri transfer til sommer. Jeg ved ikke, hvad man ønsker at gøre i Paris.

Kylian Mbappé har selv for nylig i et interview afvist, at han skifter til Real Madrid i januar måned og senest at han i det kommende halve år forventer at vinde mange titler med Paris SG.

Seneste artikler...

Annonce