Cuatro Deportes: Barcelona har aftale med Haaland

Der er lagt op til en krig mellem Real Madrid og Barcelona om Erling Haalands kontrakt.

I går kunne Cuatro Deportes melde, at Barcelona har en forhåndsaftale med Mino Raiola om Erling Haaland, hvilket Barcelona-præsident Joan Laporta bekræftede, da han lovede at hente nordmanden, men det hele er omgærdet af en masse mystik.

Handlen kan nemlig kun blive en realitet, hvis Barcelona kan rejse de nødvendige penge til Dortmund, Mino Raiola og Haaland selv og det er en operation, som hurtigt løber op i mere end 100 millioner €. Barcelona har netop hentet Ferran Torres i Manchester City for 55 millioner €, men kan ikke på nuværende tidspunkt indskrive ham til LaLiga, fordi man ikke opfylder de økonomiske betingelser og for at kunne gøre det, skal man både have solgt spillere her i januar måned og have forhandlet kontrakter på plads med spillere, som skal gå ned i løn.

Ifølge Miguel Gutiérrez, som er journalist på Sky Alemania, og ekspert i tysk fodbold, har Haaland en aftale med Dortmund om, at han kan forlade klubben denne sommer, men den tyske storklub vil gerne have afløseren på plads først og her har Karim Adeyemi været nævnt.

Spansk presse mener i øvrigt at vide, at såvel Dortmund som Erling Haalands far foretrækker en handel med Real Madrid og Florentino Pérez har da også handlet økonomisk ansvarligt gennem hele Corona-krisen – og før den – således at man uden problemer vil kunne hente både Kylian Mbappé og Erling Haaland til sommer uden at skulle gældsætte sig eller bede sine spillere om at gå ned i løn for at kunne hente nye spillere.

Og man bakkes op af norsk presse, som utvetydigt kalder det en stor fed løgn, at Barcelona på nogen måde har en aftale med Erling Haaland.

Seneste artikler...