Ancelotti starter altid godt

ancelotti vs almeria

Real Madrid sejrede søndag aften i sæsonens første ligakamp, da Almería blev slået med 2-1, og det er generelt en vane for hold, der har Carlo Ancelotti som cheftræner, at undgå nederlag i sæsonens første ligakamp.

Af i alt 27 ligadebuter har Ancelotti således blot tabt én kamp, hvilket skete i 2008, hvor han trænede Milan og tabte til Bologna.

Sejren udbygger desuden italieneres flotte statistikker i Real Madrid. Det var hans sejr nummer 130 på 177 kampe, hvilket giver en sejrsprocent på 73,45. Det er for Ancelotti selv det højeste af alle de klubber, han har trænet, idét han i Bayern München nåede en sejrsprocent på 70 som det næstbedste.

Ancelotti er nu blot én kamp fra at udligne José Mourinhos 178 kampe i spidsen for Real Madrid. Dermed er Ancelotti cheftræneren med sjette flest kampe i spidsen for klubben. Med hensyn til sejrsprocenten er der dog kun én Real Madrid-cheftræner, der kan toppe ham, idét Manuel Pellegrini på sin ene sæson vandt 75% af sine 48 kampe. Nummer tre på listen er Mourinho med en sejrsprocent på 71,91%.

På sine tre sæsoner i Real Madrid har Ancelotti ført klubben til otte trofæer.

Seneste artikler...