På trods af Castilla-succes: Arribas har ikke overbevist Ancelotti

Mange Real Madrid-fans sukker for tiden efter at se Castilla-stjernen Sergio Arribas få chancen på førsteholdet, men ifølge mediet Relevo er Carlo Ancelotti ikke helt så indstillet på den idé.

Selvom Arribas er i gang med at drive Castilla til en flot plads i den tredjebedste spanske række, der kan give dem mulighed for at rykke op til Segunda División, kan spilleren angiveligt først til sommer få muligheden for at komme ind omkring førsteholdet for alvor.

Angiveligt brugte Ancelotti nemlig VM-pausen til at se Arribas an på træningsbanen, men her skulle italieneren ikke være blevet overbevist om det, han så. Dermed tyder det altså på, at Real Madrid holder fast i den oprindelige plan med at lade Arribas fuldføre sæsonen hos Castilla, hvorefter han en gang for alle kan sige farvel til Real Madrids andethold – hvad end fremtiden så bliver på førsteholdet eller i en anden klub.

Seneste artikler...

Annonce