Bekræftet: Forslag om Ciudad Real Madrid Florentino Pérez
Real Madrid afholder generalforsamling den 11. november og her er det endeligt bekræftet, at klubbens medlemmer skal stemme om, hvorvidt træningsanlægget i fremtiden skal hedde Ciudad Real Madrid Florentino Pérez.
Det er et ønske fra mere end 1000 medlemmer, at Real Madrid-præsidenten skal lægge navn til verdens største og mest moderne træningsanlæg.
Udover Florentino Pérez´ egen beretning og gennemgang af regnskabet, er der yderligere to forslag på programmet, nemlig udnævnelsen af Pirri som ny ærespræsident og så et forslag om at Real Madrids bestyrelse får lov til at optage et nyt lån for at færdiggøre moderniseringen af Estadio Santiago Bernabéu.