Officielt: Real Madrid forlænger med Vinícius Junior
Real Madrid meddeler på sin officielle hjemmeside, at man har forlænget kontrakten med Vinícius Junior frem til 2027.
Kontrakten stod ellers til at udløbe næste sommer, men parterne har hele tiden været enige om at forlænge samarbejdet og i dag er det så blevet officielt, at brasilianeren også i de kommende tre år skal tørne ud for Real Madrid.
Den 23-årige Vinícius kom til Real Madrid i 2018 og har spillet 235 kampe, hvor det er blevet til 63 mål og 9 titler.