Ancelotti: Det blev præcis den slags kamp, vi ikke kan lide
Real Madrid dummede sig ved kun at få uafgjort i går imod Rayo Vallecano, og efter kampen havde Carlo Ancelotti følgende at sige om den lade og uinspirerede indsats:
- Vi startede rigtig fint i første halvleg. Vi var gode på bolden, fik et mål, og vi kunne have scoret et mere. Indtil straffesparket gjorde vi alt fantastisk. Efter det ændrede spillet sig, der var mere kamp og mange flere afbrydelser. Det var ikke så let at skabe chancer i en situation som den. Vi kæmpede hårdt og endte med en uafgjort. Vi er ikke glade, men vi er i en god position. Vi er rolige og afslappede.
- Efter udligningen ændrede alt sig. Det var den slags kamp, vi ikke kan lide, fuld af kamp og afbrydelser. Vi er nødt til at acceptere det, fordi nogle gange er kampe sådan. Det vigtige er, at vi kæmpede og konkurrerede helt til slut. Vi vil vinde hver kamp, men for at vinde ligaen må du ikke tabe de kampe, du ikke kan vinde. Nogle gange er der uafgjorte kampe, der gør ondt, men de kan være et positivt skridt mod at vinde ligaen.
Om hvorfor Real Madrid manglede koncentration
- Hvornår var vi ikke fokuserede? Det synes jeg altid vi er, selv i dag, hvor tingene ikke gik så godt. Det er meget svært at bebrejde dette hold denne sæson.
Om Modric:
- Han spillede rigtig godt, han prøvede alt, hvad han kunne. Med bolden var han den, der var mest vågen. Han spillede godt, prøvede at finde afleveringer, og hans positionering var god. Den samme Modrić som altid.