Camavinga slap med skrækken
Eduardo Camavinga lod sig udskifte kort før pausen i Frankrigs landskamp i går aftes med en ankelskade, men nu er meldingen, at det heldigvis ikke er noget alvorligt.
Således forlyder det, at det blot drejede sig om en mindre og ganske almindelig forstrækning, og Carlo Ancelotti bør endda kunne regne med ham til weekendens kamp imod Athletic Club.
Dermed ser det ud til, at samtlige af Real Madrids 14 landsholdsspillere slap helskinnet gennem landsholdspausen.