Madridista

 
 

Real Madrid klar til at sælge Reinier efter nyt dårligt lejemål

Efter nogle dårlige lejeophold hos Dortmund og Girona var der pludselig positive takter fra 22-årige Reinier, da han tog hul på sæsonen hos Frosinone i Serie A. Siden er det dog gået stødt den anden vej.

 

Reinier fik ikke spilletid i de første fem kampe for Frosinone, men det fulgte han op med et mål i sin debutkamp, to assists imod Cagliari og i det hele taget syv startpladser på stribe. Men det skulle også vise sig at være hans bedste periode i sæsonen. Efterfølgende sad han nemlig ude i et par kampe med en skade, og han kom aldrig igen for alvor ind omkring startelleveren hos holdet, der ikke var gode nok til at blive oppe i Serie A.

I alt endte Reinier på 22 Serie A-kampe, heraf 13 fra start med i alt to mål og to assists til følge. Derfor siger det sig selv, at Real Madrid er indstillet på at sælge ham denne sommer, og ifølge AS skulle spilleren også været interesseret i et skifte, selvom han har kontrakt frem til 2026.

Real Madrid skal dog ikke forvente at indkassere i nærheden af de 30 millioner euro, man betalte for ham i sin tid.  

Seneste artikler...