Madridista

 
 

Güler kan blive Champions League-vinder uden et eneste minut på banen

Logo Realmadrid 010101

Arda Güler har vist sig flot frem her i slutningen af sæsonen, og den unge tyrker kan måske endda være heldig at få et indhop i Champions League-finalen i morgen aften. I så fald vil det blive hans første Champions League-minutter, og det kan måske få større betydning end som så.

 

I hvert fald har UEFA i nogle år opereret med reglen om, at man skal have spilletid i turneringen for at blive registreret som vinder af den det pågældende år, og i så fald er det nødvendigt med et indhop til Güler, hvis han skal kunne fejre et eventuelt trofæ på samme måde som sine holdkammerater.

Reglen er dog ikke mejslet i sten, for eksempelvis er Isco noteret for fem Champions League-trofæer, selvom han ikke fik et eneste minut på banen i turneringen, da Real Madrid vandt den i 2022. Han står som femdobbelt vinder sammen med en stribe andre Real Madrid-spillere på UEFAs egen hjemmesinde, så selvom det ikke er helt klart, kunne det tyde på, at Güler også ifølge UEFA kan kalde sig Champions League-vinder, hvis Real Madrid vinder i morgen.

Seneste artikler...