Sergio Arribas redder turister fra at drukne
Det er ikke kun på banen, at Sergio Arribas stråler. Også på ferien har han nu stjernestatus.
Den unge offensiv-spiller er i øjeblikket på ferie på Maldiverne sammen med sin kæreste og forleden reddede han et par turister fra at drukne, da han straks kom til undsætning, da han hørte deres nødråb.
Der florerer en video om hændelsen på de sociale medier (man kan se videoen ved at klikke på billedet i denne nyhed, red.) og her kan man se Sergio Arribas opholde sig i en privat pool, der hører til hans ferielejlighed og han iler straks til undsætning, da han hører deres råb op hjælp.
Flere andre turister var hurtige til at hjælpe Sergio Arribas med redningsaktionen, da han selv råbte på støtte.