Madridista

 
 

Sådan glippede Yoro-handlen

Logo Realmadrid 010101

Manchester United endte med at løbe med unge Leny Yoro fra Lille, som man var villige til at betale omkring det dobbelte af, hvad Real Madrid ville smide for ham.

Marca melder i dag, at andre interesserede klubber som Liverpool og PSG trak sig i opløbet, da de fornemmede, at Yoro havde valgt Real Madrid, og at Los Blancos havde samme fornemmelse, men at Manchester United holdt ved. Og det gav altså pote.

Sportsavisen skriver, at Real Madrid nok var en kende for selvsikre i deres tillid til, at Yoro var en sikker handel, enten nu eller om et år. Man havde en mundtlig aftale med spilleren men ønskede altså ikke at betale de 50-60 millioner euro, som Lille forlangte. Men da man havde spillerens ord for et kommende skifte, valgte man at tage den langsomme forhandlingsvej, som kun den med overhånden kan tage, og som tidligere har virket med spillere som Bellingham og Tchouaméni, der var stålfaste på at skifte til netop Real Madrid.

Angiveligt er der to overordnede grunde til, at det gik, som det gik. For det første tilbød Manchester United en løn, der er meget højere end den, han ville få i Real Madrid, men derudover skulle Lille også have lagt et stort pres på ham og truet ham med ikke at få spilletid i et år, hvis ikke han accepterede Manchester Uniteds bud. Et pres, klubben måske har fundet ekstra behov for at lægge, hvis de har følt sig afmægtige og provokeret af Real Madrids forhandlingsteknik. 

Seneste artikler...