Nederlag til AC Milan i første kamp
Real Madrid tabte i nat danske tid med 0-1 til AC Milan i sæsonens første træningskamp i USA.
Carlo Ancelotti stillede i stærkest mulige opstilling i første halvleg og den blev en jævnbyrdig affære med et lille italiensk overtag i spil og chancer, men man så også aftegninger af noget, der kan blive godt i Real Madrid. Samspillet mellem Arda Güler og Endrick kan blive rigtig fint og på midtbanen spillede Dani Ceballos faktisk en rigtig god kamp, men der skulle et par gode redninger fra Thibaut Courtois til at holde Real Madrid inde i kampen.
I anden halvleg foretog Ancelotti seks indskiftninger Lunin samt de unge talenter som Asencio, Joan Martínez, Nico Paz, Latasa og Palacios, men sidstnævnte fik kun fem minutter på banen, inden han blev skadet og måtte ud igen. Han blev erstattet af Álvaro Rodríguez, som selv i kampens slutning fik en skade og han blev så erstattet af sidste sæsons CL-talisman Jeremy de León.
Men tilbage til selve anden halvleg, som blev en for stor mundfuld for de unge spillere, som var over for et Milan-hold, der er lidt længere fremme i forberedelserne og som blev sat i gang af et dumt boldtab af Brahim midt på banen. Det tillod Milan en hurtig kontra, som endte hos den tidligere Villarreal-spiller Chukwueze, som let kunne bringe italienerne i front.
Det var svært for Real Madrid at skabe chancer, men undervejs kom Fran García og Álvaro Rodríguez til udmærkede chancer, men i banens anden ende måtte Lunin og træværket stå i vejen for yderligere Milan-scoringer og det endte altså med en fortjent sejr til AC Milan.
Real Madrids hold: Courtois (Lunin, 46. min.), Lucas Vázquez, Rüdiger (Asencio, 46. min.), Vallejo (Joan Martínez, 46. min.), Fran García, Mario Martín, Modric (Palacios, 46. min .(Álvaro Rodríguez (Jeremy de León, 89. min.))), Ceballos, Brahim, Arda Güler (Nico Paz, 46. min.), Endrick (Latasa, 46. min.).