Ancelotti: Forventer en hård kamp
Carlo Ancelotti mødte lørdag pressen forud for sæsonens første Madrid-derby, der løber af stablen søndag aften, og om den kamp sagde han følgende:
- Jeg forventer en hård, intens kamp mod et godt hold. Det har altid været sådan, og det ændrer sig ikke i morgen (i aften, red.). Det er altid en meget hård, tæt, hårdt kæmpet og underholdende kamp. Derudover har de sidste par kampe været meget underholdende med mange mål, fordi begge hold har spillere med stor kvalitet, og det bliver en stor oplevelse.
Real Madrids mange dumme advarsler for brok:
- Vi har talt om det. Der har været for mange gule kort for protester i de seneste kampe, og den eneste måde at stoppe det på er ved at undgå unødvendige protester.
Camavinga, der er med i truppen:
- Han er tilgængelig, han har trænet og kommet sig. Han er i god form. Og når en spiller er tilgængelig, kan han spille 90 eller 0 minutter.
Om tilgangen til kampen:
- Bellinghams position afhænger meget af den strategi, vi vil spille med. Selvfølgelig ændrer det sig lidt uden Mbappé, men ikke meget, for sidste år spillede vi uden ham. Det er ærgerligt, at han ikke vil være med til denne kamp, men vi kan klare os fint i hans fravær.
- Jeg ser ikke så meget på systemet, fordi en 4-3-3 kan ændre sig. Du kan have en 4-4-2 med de samme spillere. At tilføje en ekstra midtbanespiller betyder ikke, at vi spiller en 4-4-2, eller at en ekstra angriber er en 4-3-3. Måske spiller vi med tre angribere og ender i en 4-4-2, hvor Vinícius eller Rodrygo er højrekant. Jeg fokuserer ikke så meget på det, jeg fokuserer på, at holdet viser solidaritet og engagement i morgendagens kamp.
Formen:
- Holdet er blevet bedre, især hvis man ser på den sidste kamp. Jeg tager også højde for de sidste ti minutters udfald, men det var en kamp med et mere solidt, kompakt og effektivt hold. Vi har scoret mange flere mål, alle af høj kvalitet. Vi er på rette spor. I morgen er en meget vigtig test i den henseende. Holdet skal være kompakt i denne kamp.
Vinícius’ Ballon d’Or-chancer:
- Han fortjener den for det, han gjorde sidste sæson. Især i Champions League, hvor han hjalp os med at vinde med sine mål i semifinalen og finalen.