Tchouaméni: Ancelotti hjælper mig meget
Aurélien Tchouaméni var den udvalgte til at akkompagnere Carlo Ancelotti på dagens pressemøde, og her havde han følgende at sige om den forestående Champions League-kamp mod Lille i hjemlandet:
- Jeg har spillet mange kampe mod Lille (Tchouaméni har en fortid hos Bordeaux og Monaco, red.). De spiller rigtig godt, de har dygtige spillere, som deres målmand og deres angriber, Jonathan David. Vi skal give alt, hvad vi har, og kæmpe med alt for at vinde denne kamp, fordi det bliver svært. De har en toptræner, de spiller i Europa, og de har gode spillere. De har en stor målscorer, de er solide, og de vil give os mange problemer i morgen, især her i Champions League.
Forholdet til Ancelotti:
- Træneren er en meget vigtig person for mig, og vi taler hele tiden om, hvad jeg skal gøre på banen. Det er en fornøjelse at arbejde med ham, fordi han hjælper mig meget både med og uden bolden.
Opspillet fra bagkæden:
- Kroos var en meget vigtig spiller for os, især når vi byggede spillet op bagfra. Men vi har andre spillere nu. Midtbanespillerne har mere ansvar i opspillet, og vi vil forbedre os for at vinde kampene.
Mbappé:
- Kylian er med os, og han har det godt. Vi håber, han kommer sig, fordi han er en vigtig spiller for os. Vi vil gerne have ham til at spille, men jeg ved det ikke. Vi venter tålmodigt på, at han vender tilbage.
Om sin egen forfatning efter den tilbagevendende fodskade:
- Jeg føler mig gradvist bedre. Sidste sæson havde jeg problemer med min venstre fod, men takket være lægernes fremragende arbejde kom jeg tilbage. Nu føler jeg ingen smerte, og jeg vil fortsætte med at arbejde for at hjælpe mit hold.
Sit eget ansvar:
- En træner har en plan med sit hold, hvor der er spillere med mange kvaliteter, men man skal forstå, hvad der er bedst for holdet. Det er måske ikke det bedste for mig, men mit ansvar er at hjælpe holdet ved at forsvare, hjælpe med at vinde bolden tilbage og lave flere assists. Hvis du spiller på et hold som Real Madrid, er det, fordi du har kvaliteterne. Intet er givet her.
Vinícius’ Ballon d’Or-chancer:
- På grund af den sæson, han havde, fortjener Vini det. Vi får se, men Vini har en god chance for at vinde den.
Om urolighederne til Atlético Madrid-kampen:
- Det er ikke et godt billede for fodbold, uanset om det er i Spanien, Frankrig eller Brasilien. Vi skal alle løse dette problem, fordi der er mange mennesker, herunder børn, der ser kampene. De ønsker kun at nyde fodbolden, underholdningen og sporten.
Trøjeskiftet fra 18 til 14:
- Nummer 8 var til Fede (Valverde, red.), og for mig var det nummer 14. Det er meget vigtigt for mig, fordi det var mit første nummer på det franske landshold.
Presset i Real Madrid:
- Jeg ved, at som sportsmand vil pressen og folk tale. Men for mig er det vigtigste at vinde trofæer med mit hold og gøre, hvad træneren siger, jeg skal gøre. Hvis jeg lytter til pressen hele tiden, bliver jeg skør. Derfor er jeg rolig. Det bedste er at spille og vinde kampe med Real Madrid.
Lærdommen fra Kroos og Modric:
- Det vigtigste, jeg har lært af dem, er deres ro, når de modtager bolden.