Jacobo Ramón skadet igen
For anden gang i den fortsat korte sæson er Jacobo Ramón, der ser ud til at være den stærkeste kandidat til at skulle aflaste i forsvaret på førsteholdet, løbet ind i en skade. Ikke en alvorlig en, men trods alt noget, der kommer til at holde ham ude i en lille periode.
Dermed står Carlo Ancelotti p.t. i den situation, at Jesús Vallejo og Antonio Rüdiger, der er på landsholdstjeneste, er eneste spilleklare centerbacks, idét Éder Militão, Dani Carvajal og David Alaba alle også er skadet.
Ramón har i denne sæson spillet en enkelt kamp for Castilla, og bare det faktum, at hans skade nævnes som et problem for førsteholdet, opridser meget godt, hvilke skadeskvaler Real Madrid døjer med i forsvaret.
Diskuter denne artikel
Log-på for at kommentere