Andrés Iniesta var blot 246 stemmer fra at blive Real Madrid-spiller

Der går ikke noget fra nærværende side for at konstatere, at Andrés Iniesta er en af de bedste spanske spillere i historien.

Den 40-årige spanske legende har netop lagt støvlerne på hylden og velfortjent modtaget hyldest fra hele Spanien og fra Real Madrid. Og Andrés Iniesta og Real Madrid var i 2006 meget tæt på at få en fremtid sammen, fortæller spanske AS i dag.

I forbindelse med præsidentvalget, da Florentino Pérez trådte tilbage, var en af kandidaterne nemlig Juan Palacios, som i sit kandidatur havde støtte fra navnkundige folk som Del Bosque, Míchel, García Remón og José Camacho og sidstnævnte udnyttede sin fortid i Albacete (Iniestas første klub) til at skabe kontakten til hans forældre og få en forhånds-aftale på plads.

Andrés Iniesta var på dette tidspunkt lidt ude i kulden i Barcelona, hvor man havde udeladt ham til CL-finalen og spilleren var i en ung alder erklæret Real Madrid-fan og man gjorde således klar til at indløse hans frikøbs-klausul på 60 millioner € hos det spanske fodboldforbund.

Det krævede dog en sejr til Juan Palacios, men han måtte se sig slået af Ramón Calderón med blot 246 stemmer, nemlig 8344-8098 i Calderóns favør.

Iniesta blev dermed i Barcelona og hvordan de to klubbers historie kunne have udviklet sig med et Iniesta-skifte forbliver derfor et åbent spørgsmål.

Seneste artikler...