Arda Güler maner til besindighed
Spansk presse gør sig store bekymringer om Arda Gülers udvikling i Real Madrid, hvor han i sæsonens første 12 kampe kun har fået tre af dem fra start, men såvel spilleren selv som Carlo Ancelotti, maner til besindighed.
Ancelotti forklarer den påståede manglende spilletid til Arda Güler således:
- Fordi der er konkurrence om pladserne og det er ikke nemt at få en plads i startopstillingen på dette Real Madrid-hold. I de første 12 runder har han startet inde i tre kampe. Jeg tror, at han vil få en større hovedrolle i denne sæson end i sidste.
Også Arda Güler selv bevarer roen, selv om rygterne om en udlejning tager til, hvilket han dog afviser at være interesseret i.
- Der er ingen problemer mellem Carlo Ancelotti og mig. I år spiller jeg flere minutter. Selvfølgelig vil jeg gerne spille alle kampene, men det er normalt. Alt er godt. Der er ingen problemer.