Jesus Vallejo kommer ikke med til VM for klubhold
Jesús Vallejo kommer ikke med Real Madrid til VM for klubhold i USA senere på sommeren.
En sådan deltagelse ville kræve en kort forlængelse af kontrakten, som står til at udløbe, men det har Real Madrid ikke tilbudt den spanske forsvarer og den 30. juni er han altså færdig i den spanske hovedstad, hvor han har været på kontrakt i 9 år. Undervejs har han været udlejet til klubber som Frankfurt, Wolverhampton og Granada.
I Real Madrid nåede han alt i alt at spille 24 kampe hen over årene, men han kan alligevel se tilbage på en karriere, som har budt på 13 titler.

