Officielt: Xabi Alonso er ny Real Madrid-træner

Real Madrid har netop annonceret, at Xabi Alonso bliver Real Madrid-træner i de næste tre sæsoner, fra 1. juni 2025 til 30. juni 2028. 

Alonso kom første gang til Real Madrid i 2009,  og spillede herefter 236 kampe for klubben, inden han rejste videre til Bayern München i 2014. Han startede sin trænerkarriere i Real Madrid, hvor han stod i spidsen for u14-holdet. Siden da tog han til Real Sociedads akademi, og siden hen til Bayer Leverkusens førstehold, hvor han havde kæmpe succes, særligt i sidste sæson, hvor Leverkusen vandt Bundesligaen (for første gang i klubbens historie) og DFB Pokal (for anden gang i klubbens historie) uden at tabe en kamp. I Europa League nåede de også hele vejen til finalen uden nederlag, men måtte se sig slået af Atalanta. 

Alonso vil blive præsenteret i morgen kl. 12.30 i Ciudad Real Madrid. 

Seneste artikler...