Endrick ude i 8-10 uger

Endrick har fået et nyt tilbageslag i forhold til at spille sig ind i varmen under Xabi Alonso, idet brasilianeren nu er skadet i det kommende 8-10 uger og dermed først er til disposition i løbet af september måned.

Endrick spillede en fornuftig sæson med syv mål til følge, trods begrænset spilletid under Carlo Ancelotti, men sluttede desværre sidste sæson af med at være skadet. Og netop som han var ved at være klar til at komme i kamp igen, løb han altså ind i en ny skade.

Det åbner for alvor op for, at topscoreren for VM for klubhold, Gonzalo García kan spille sig endegyldigt ind i førsteholdstruppen.

Real Madrid-ledelsen har dog fortsat fuld tillid til Endrick, som man forventer nok skal få sine muligheder i løbet af den forestående sæson.

Seneste artikler...