Franco Mastantuono får vigtig rolle fra start

Franco Mastantuono ankommer i denne weekend til den spanske hovedstad for at forberede sig til livet som Real Madrid-spiller.

Den unge argentiner indlemmes dog først i Real Madrid-truppen, når han fylder 18 år den 14. august, men han kommer til holdet med henblik på at få en betydningsfuld rolle allerede fra start.

Den sene indlemmelse i førsteholdstruppen gør dog, at han sandsynligvis ikke vil være i startopstillingen i de første kampe, for han når kun omkring fire trænings-sessioner med sine nye holdkammerater, inden sæsonen sparkes i gang med hjemmekampen mod Osasuna.

Men med Jude Bellingham ude i de kommende tre måneder, er der lagt op til, at Franco Mastantuono allerede tidligt skal spilles ind i en betydningsfuld rolle og man har store forventninger til det største argentinske talent, som længe har været fast mand hos en af de største klubber i Argentina, nemlig River Plate.

Franco Mastantuono har ikke trænet med River Plate siden argentinernes exit ved klub-VM, men han har holdt formen ved lige med en specifik plan, som har øget muskelmassen.

Seneste artikler...