Ancelotti undlader at udtage Real Madrid-spillere til landskampe
Carlo Ancelotti gjorde Real Madrid en stor tjeneste, da han i går udtog det brasilianske landshold til kampene mod Chile og Bolivia.
Her er nemlig ingen Real Madrid-spillere med og det vil sige, at Vinícius, Rodrygo, Endrick og Militao får lov til at slippe for den lange rejse til Sydamerika og i stedet kan koncentrere sig om at komme fuldt op i omdrejninger i den spanske hovedstad.
Vinícius ville under alle omstændigheder have haft karantæne i den første kamp, mens Endrick sidder ude med en skade og derfor ikke er aktuel i øjeblikket.

