Álvaro Carreras imponerer med fremragende sæsonstart

Nyindkøbet fra Benfica Álvaro Carreras har fået sig en fantastisk sæsonstart og virker til at have sat sig tungt på pladsen som venstre back.

Spanieren spillede senest en glimrende kamp mod Marseille, hvor han således havde godt styr på franskmændenes helt store stjerne Mason Greenwood.

Udover det tog han også del i det offensive spil med flere fine løb op ad venstrekanten, og stabile præstationer begge veje har i det hele taget været kendetegnet ved Carreras’ start på sæsonen og tiden i Real Madrid. Han må således være i betragtning - og formentlig også snart en del af - til det spanske landshold, da han har skubbet både Fran Garcia og Ferland Mendy pænt bag i køen til spilletid.

Mange mente, at klubben betalte for meget for ham i sommer, men det har Carreras i den grad gjort sit for at modbevise. Godt nok er det ikke Marcelo endnu, men Real Madrid har fået en back, der indtil videre løser både det offensive og det defensive med succes.

Seneste artikler...