Officielt: Estadio Santiago Bernabéu skifter navn til Bernabéu

Estadio Santiago Bernabéu er ikke længere ”blot” et stadion. Det er blevet en vigtig indtægtskilde for Real Madrid. Et brand.

Derfor har man nu forenklet stadion-navnet til slet og ret at være Bernabéu og med det følger et nyt logo, som skal øge opmærksomheden omkring det nye brand.

Det nye logo kan man for alvor se i forbindelse med NFL-kampen på Bernabéu denne weekend mellem Washington Commanders og Miami Dolphins. Det bliver samtidig det første af en række events på Bernabéu, som ikke er fodbold-relaterede. I december har man det store julemarked Mavidad Bernabéu og inden for de næste par måneder ventes Real Madrid atter at få tilladelse til at holde gigant-koncerter på Bernabéu.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...