Real Madrid kigger på ung centerforsvarer i Ajax Amsterdam
Real Madrid vil styrke deres forsvar og midtbane i de kommende transfervinduer. Klubben mener, at en ung trup vil styrke deres chancer i alle turneringer fremover. Der er tvivl om David Alaba og Antonio Rüdigers fremtid i klubben, da de begge har kontraktudløb sommer 2026.
Real Madrid har derfor vendt kikkerten mod den 17-årige midterforsvar, Jorthy Mokio, som til dagligt har sin gang i Ajax Amsterdam. Teenageren har vakt interesse hos europæiske storklubber som FC Barcelona, Chelsea og Manchester City.
Den unge belgier har kontrakt med Ajax frem til 1. juli 2027. Transfermarkt vurderer hans markedsværdi til €7 millioner. Derfor ser Real Madrid en mulighed i at hente Jorthy Mokio.
Real Madrid har flere midterforsvarsspillere på radaren. Herunder etablerede navne som Dayout Upamecano og Ibrahim Konaté, som også har kontraktudløb til sommer næste år. Dog er det slet ikke udelukket, at man henter et ungt talent, som kan få sparring og læring af de etablerede spillere.
Jorthy Mokio har i denne sæson spillet 11 kampe for Ajax’ førstehold. Både Real Madrid og Ajax ser ham som en spiller med et stort potentiale.

