Optakt: Talavera - Real Madrid, Copa del Rey, 1/16-finale

Real Madrid gæster i aften Talavera til 1/16-opgøret i Copa del Rey og det bliver et opgør mellem to hold, som på godt og ondt har mere til fælles end man lige skulle tro.

Det onde først, som dog får en smuk gestus i aften. Den 27. februar afgik den tidligere Real Madrid-spiller Javier Dorado ved døden i en alder af blot 48 år efter længere tids kamp mod en kræft-sygdom. Han var fra netop Talavera og derfor bliver han mindet inden opgøret sættes i gang.

Det lidt bedre. Talavera har hele fire spillere med Castilla-baggrund på holdet, nemlig David Cuenca, Luis Sánchez, Fran Rodríguez og Arturo Molina og netop Real Madrid Castilla mødte Talavera for halvanden måned siden på Estadio Alfredo di Stéfano, som endte med en hjemmesejr på 1-0. Talavera er næstsidst i rækken, hvor Real Madrid Castilla ligger nr. 3.

Det skulle give anledning til at tro på en nem aften for Real Madrids førstehold, men historien har vist, at Copa del Rey er en drilsk størrelse for alle mandskaber, og så sent som i går måtte Barcelona langt hen i kampen mod Guadalajara for at vinde 2-0. Dem er Real Madrid Castilla også i række med og vandt i weekenden 3-1 over dem.

Xabi Alonso har flere mand ude med skader og herudover har han også ladet Courtois, Rüdiger og Fede Valverde få et velfortjent hvil og det betyder, at man sandsynligvis får en række unge spillere at se.

Man skal dog være opmærksomme på, at der kun må være fire Castilla-spillere på banen ad gangen og til dem hører Franco Mastantuono, som sandsynligvis starter inde. Han får selskab på højrekanten af David Jiménez, der får debut for Real Madrid i aftenens kamp. Herudover ser Thiago ud til at få spilletid på midtbanen også.

Mest spændende er offensiven, hvor både Gonzalo og Endrick får lejlighed til at vise sig frem og det kan være sidste mulighed for brasilianeren, som meldes på vej ud på en lejeaftale fra januar måned.

Talavera har haft en svær sæson i landets tredjebedste række og for to uger siden var man nødt til at skifte træner og ny mand i sædet er Alejandro Sandroni, som for nylig sikrede en sejr over Mérida, så man kunne forlade sidstepladsen i rækken og kravle en plads op.

Talaveras vej til 1/16-finalen i Copa del Rey er gået via sejre over Rayo Majadahonda og Málaga og nu venter altså Real Madrid i et opgør, som kan følges på Disney+ fra kl. 21.00.

Real Madrids forventede hold: Lunin, David Jiménez, Huijsen, Carreras, Fran García, Ceballos, Arda Güler, Thiago Pitarch, Mastantuono, Endrick, Gonzalo García.

Seneste artikler...