Referat: Real Madrid – Monaco 6 – 1, Champions League, 7. spillerunde

Efter et par svage første kampe med Álvaro Arbeloa som cheftræner spillede Real Madrid sig virkelig ud tirsdag aften, da man udklasserede Monaco med hele 6-1 og dermed indtog andenpladsen i Champions League-ligaspillet. I hvert fald indtil onsdagens kampe er spillet.

Det første vigtige tegn på, at det skulle blive en god aften, var synet af Mastantuono, der heldigvis var vendt tilbage til det Slim Shady-look, han indlod sin Real Madrid-karriere med, og argentineren var da også stærkt involveret i målet, der første gang fik publikum op ad stolene. Kampen var ellers startet med en del piften rundt om på Bernabéu, selvom der tydeligvis også var mange på lægterne, der forsøgte at overdøve mismodet med klappen og jublen, og derfor var det også kun endnu mere kærkomment, at 1-0-målet kom allerede efter seks minutter. Her fandt Mastantuono en fremadstormende Valverde i feltet, og da uruguayaneren hurtigt fik sendt bolden videre til en fri Mbappé, var klokken slået; franskmanden sparkede sikkert sit tiende Champions League-mål i sæsonen fladt i kassen.

Kort efter var Mastantuono igen på spil, men chancen døde ud, og i stedet var den tidligere Barcelona-spiller Ansu Fati utroligt tæt på at udligne i den anden ende, hvor ingen fra Real Madrids midtbane viste nogen som helst interesse i at følge hans løb ind i feltet. Her bør man især forlange mere af Tchouaméni, der som 6’er generelt tager for let på den slags situationer.

I stedet blev det 2-0 efter 25 minutter, da en fin detalje fra Camavinga og en strålende aflevering fra Güler lagde forarbejdet til at sende Vinícius i dybden, hvorefter brasilianeren med en milimeterpræcis aflevering fandt Mbappé, der nemt kunne score til 2-0. Det satte gang i en kamp fra Vinícius, hvor han kom i bedre og bedre spillehumør, og da han samtidig leverede en enorm arbejdsindsats, gav det gode minder om den Vinícius, vi så brænde igennem for første gang under Ancelotti.

Med 2-0-føringen kunne Real Madrid-spillerne gå til pause uden en pibekoncert, og allerede seks minutter inde i halvleg bragte Mastantuono sit hold foran med 3-0. Vinícius var igen manden med forarbejdet, og han endte med at lægge bolden perfekt til rette for argentineren til at score med sit kolde højre. Fire minutter senere fremkaldte Vinícius minsandten endnu et mål, da han med en sylespids aflevering med det kolde venstre ind i feltet fremtvang Kehrer til at komme imellem, og det resulterede i et selvmål.

Hele kampen igennem kom Monaco løbende til chancer, så selvom Real Madrid var klart bedst, skulle Courtois stadig være på dupperne, hvilket udeholdets absurde 20 afslutninger også vidner om. De var dog aldrig så skarpe, som Vinícius var efter 63 minutter, da han tog Gülers fremspilning til sig, trak ind i feltet og hamrede bolden op i det nære målhjørne helt uden at tage sig af, at Mbappé og Bellingham kom løbende til hver sin side.

Generelt sad undertegnede med en følelse, der virkelig har manglet i de sidste mange år i Real Madrid, nemlig at holdet bare kørte på, også selvom man havde en komfortabel føring. Real Madrid kunne snildt have scoret flere mål, især da Bellingham eksempelvis pludselig stod med bolden klos foran mål, da den dumpede ned efter et hjørnespark, ligesom Güler fik sparket knaldhårdt og snert forbi kassen. I stedet skulle det næste mål komme fra Monaco, da et elendigt og alt for stædigt forsøg på at spille bolden op fra bagkæden efter 71 minutter resulterede i, at Teze pludselig fik en 100 %-chance, som han ikke misbrugte. 5-1.

Dernæst fulgte nogle dårlige og ukoncentrerede minutter, men Bellingham fik alligevel pyntet lidt ekstra på resultatet efter 80 minutter, da Valverde sendte ham i dybden, hvorefter englænderen rundede keeperen og sparkede bolden ind til 6-1. Både Bellingham og Vinícius havde flere store chancer i sig, men ingen af dem fik udnyttet dem, og dermed endte kampen med flotte 6-1 på et tidspunkt af sæsonen, hvor Bernabéu virkelig tørstede efter et resultat som dette.

Kampens badebold: Det var som om, at Huijsen bare var et niveau under alle (igen) i dag. Sene indgreb, klodset i duellerne og åbenlyst langsom. Dermed slipper Ceballos og co. for at få den for det makværk, der forærede Monaco deres scoring.

Kampens spiller: Nøj hvor har Arbeloa badet Vinícius i komplementer de seneste dage, og i dag betalte brasilianeren tilbage med en pragtkamp. To assists, ét mål og et fremtvunget selvmål. Forhåbentlig er det noget, han kan bygge videre på i resten af sæsonen.

Perspektiver mod kommende kampe: For nylig vandt Real Madrid med 5-1 over Betis på Bernabéu, og inden man kunne nå at blinke, var Alonso fyret og to trofæer tabt. Vi skal med andre ord ikke lade os narre af en enkelt god kamp fra disse års Real Madrid-hold, men der var mange positive ting, som man forhåbentlig kan bruge til at slå Villarreal i weekenden, og dernæst venter et overskueligt program, især fordi man ikke er presset til at slå Benfica ude for at ende i top-8 i Champions League.