Endrick overrasker i Lyon

Real Madrid udlejede Endrick til Olympique Lyonnais i vinterens transfervindue. Det har givet pote, da brasilianeren allerede har præsteret stort for det franske hold. Endrick scorede nemlig sit første hattrick for den franske klub, hvor man besejrede Metz med svimlende 5-2. Den unge brasilianer scorede også i den franske pokalturnering, som i øvrigt var hans debut for det franske hold.

Endrick har gjort det så godt, at Olympique Lyonnais ønsker at forlænge lejeaftalen med brasilianeren – endda med en købsoption. Real Madrid har intentioner om at hente Endrick tilbage til næste sæson. Dette gælder især grundet de tal, som Endrick har leveret siden udlejningen til den franske storklub, som har vundet alle sine kampe i 2026. Og Endrick stiller da også nu krav om, at Real Madrid for alvor vil gøre brug af ham, hvis han skal retur til klubben.

Real Madrid gav €60 mio. for Endrick tilbage i 2022. Han ankom til Real Madrid i sommeren 2024, da han rundede 18 år. Han betragtes stadig som en spiller med stort potentiale.

Endrick store drøm er en udtagelse til Brasiliens VM-trup til sommer. Udlejningen har øget hans chancer for dette, og dermed giver det ham ekstra motivation for at præstere godt.

Seneste artikler...