SER: Toni Kroos bliver Rådgiver for strategiske beslutninger

Ifølge spanske Cadena SER er sløret nu løftet for Toni Kroos´ stillingsbetegnelse i Real Madrid.

Den tyske midtbanelegende har længe været meldt på vej tilbage til klubben i en rolle som en slags sportsdirektør og det er ikke skudt helt ved siden af, om end det mere formelt kaldes for ”Rådgiver for strategiske afgørelser”.

Det betyder mere præcist, at Toni Kroos sidder med ved bordet, når det skal træffes vigtige beslutninger i forhold til køb og salg af spillere, ligesom han skal være med til at tegne retningen for klubbens sportslige projekt.

Toni Kroos har i løbet af året været en hyppig gæst i Valdebebas, når hans talenthold Toni Kroos Football Academy fra Madrid-forstaden Boadilla har spillet kampe mod Real Madrids ungdomshold, men snart skal tyskeren altså have sin daglige gang i Ciudad Real Madrid.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...