Real Madrid forsvarer Mbappé mod racisme

Frankrig gjorde hele fodboldverdenen en tjeneste ved at sende bøllerne fra Paraguay ud af VM, men kampen fik et efterspil, der utroligt nok var endnu grimmere end kampen selv, da den paraguayanske senator Celeste Amarilla på X lavede et opslag med så kvalmende en omgang racisme, at vi ikke vil bringe det her.

 

Mbappé tog forståeligt nok selv til genmæle på sine sociale medier med følgende svar:
- Fru Celeste Amarilla, du er en ussel kvinde, uværdig til din stilling. Med din hensynsløshed og åbenlyse racisme har hele verden allerede glemt de historiske præstationer og den indsats, som dine spillere leverede ved dette verdensmesterskab. Jeg vil aldrig tillade mennesker som dem at fortsætte med at sprede had og racisme rundt om i verden.

Og Real Madrid bakker altså Mbappé op med følgende statement på klubbens officielle hjemmeside:
- Real Madrid C.F. ønsker at udtrykke sin kraftigste fordømmelse af de beklagelige racistiske og fremmedfjendske udtalelser, som den paraguayanske senator Celeste Amarilla har fremsat mod vores spiller Kylian Mbappé.

Vores klub fordømmer på det kraftigste denne type udtalelser, som er uværdige for en folkevalgt politiker, og udtrykker sin fulde støtte til vores spiller Kylian Mbappé, der er et forbillede for millioner af mennesker – især for børn og unge over hele verden.

Denne form for adfærd, som opildner til had, har ingen plads i samfundet. Fodbold og sport skal være arenaer for lighed og solidaritet, og Real Madrid vil fortsætte med at arbejde for, at racisme, fremmedhad og vold bliver udryddet én gang for alle.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...