Forsvarsspillere for 200 millioner euro på ét år

Real Madrid har haft for vane at hente spillere ind på fri transfer, og denne sæson er ingen undtagelse med Bernardo Silva og Ibrahima Konaté. Tidligere har man også hentet forsvarsspillere som David Alaba og Antonio Rüdiger med samme model, men ikke desto mindre har man siden sommeren 2025 brugt hele 200 millioner euro på at forstærke bagkæden.

 

Sidste sommer blev Dean Huijsen hentet for 58 millioner euro i Bournemouth, Álvaro Carreras for 50 i Benfica og Trent Alexander-Arnold for 11, da man gerne ville have ham lidt tidligere for at kunne råde over ham til klub-VM.

Real Madrid gik dog igennem endnu en trofæløs sæson, og denne sommer har man yderligere forstærket sig med forsvarsspilleren Marc Cucurella for 55 millioner euro fra Chelsea og Denzel Dumfries for estimerede 20 fra Inter.

Dertil kan man lægge ukendte sign-on-bonusser fra dem, man har hentet transferfrit, og det forventes endda, at tallet bliver væsentligt højere, da der går stærke rygter om, at der skal hentes endnu en centerback, hvor Alessandro Bastoni fra Inter for 60-70 millioner euro har været det varmeste navn på det seneste.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...