Courtois flirter med landsholds-exit
Thibaut Courtois måtte lade sig udskifte med en skade 72 minutter inde i kvartfinalekampen imod Spanien, og det kan potentielt blive sidste gang, at belgieren optrådte for sit landshold.
Efter kampen sagde han nemlig:
- Vi må se angående min fremtid. Måske vil jeg gerne tage en pause fra Nations League, da det ikke er det vigtigste. Og så måske vende tilbage til kvalifikationen til EM. Men i sidste ende er det forbundets valg, og så kan det vise sig at være min sidste kamp.
Courtois fortalte også, at han godt kunne have fortsat i landskampen imod Spanien, men at han blot ikke var i stand til at sparke lange bolde, hvilket taktikken var meget bygget op omkring. Samtidig var han dog forstående over for trænerens ønske om at have en målmand på banen, der var på 100 %.

