Analytiker om ny Vinícius-kontrakt: - De bliver nødt til at acceptere denne nye lønskala

Vinícius Júniors kontraktforlængelse var en af de største sagaer i Real Madrid i 2026, men i sidste ende blev der indgået en aftale, som alle parter var tilfredse med.

Brasilianeren krævede en løn på €30 millioner, hvilket var langt over de €22 millioner, som kongeklubben i første omgang kunne tilbyde. I sidste ende valgte klubben at øge det beløb til €24 millioner.

Dette beløb dækker dog ikke alt, som Vinícius Júnior koster Real Madrid. Ramón de Mon har analyseret omkostningerne og vurderet, at forhandlingerne med brasilianeren har ændret lønstrukturen for klubben. Analytikeren har beregnet, at Vinícius Júnior vil koste Real Madrid omkring €48 millioner hver sæson.

-          Klubben betaler 48 millioner euro pr. sæson, og de bliver nødt til at acceptere, at dette er den nye lønskala for deres bedste spillere, forklarede Ramón de Mon i en samtale med Rubén Martín.

Trods Vinícius Júniors store lønstigning, vurderer Ramón de Mon, at det ikke er et problem for Real Madrid.

-          Real Madrid har sine lønudgifter under kontrol som en procentdel af omsætningen. Det er en meget lav procentdel, forklarer analytikeren.

Klubben har frigjort meget plads i lønbudgettet efter afgangene af Luka Modrić, Dani Carvajal og David Alaba, hvor sidstnævnte i en årrække var en af de bedst betalte i klubben. Brasilianerens lønstigning har derfor ikke været et stort økonomisk problem i Real Madrid, som dog skal undgå at bruge samme lønmodel på flere spillere.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...