200 kamps-jubilar Arbeloa: Real Madrid er mit hjem

Álvaro Arbeloa spillede i onsdags sin kamp nr. 200 for Real Madrid og det fylder naturligvis spilleren med stolthed og glæde.

Han har efterfølgende givet dette interview til Marca, som Madridista.dk har oversat til jer.

En Canterano med 200 kampe...
- For en Canterano som mig er det at kunne spille 200 kampe for Real Madrid utroligt og noget, som fylder mig med stolthed. Jeg kom hertil som dreng og nu er jeg en mand med 200 kampe.

Lover opofrelse for at kunne fortsætte i klubben...
- Jeg ønsker at blive i denne klub så længe jeg kan og endnu mere. Dette er mit hjem. Dette er min klub, som jeg bærer i hjertet og jeg håber at kunne være her i mange år. Jeg har to år tilbage, men det ville være en fornøjelse at være i Real Madrid resten af livet. Jeg ved, at det bliver svært, for kravene er brutale i denne klub, men for mit vedkommende skal det ikke stoppe. Min daglige træning og opofrelse vil altid være her for at vinde flere titler.

Fra tilskuerpladserne til banen...
- Denne bane er en af de få, som imponerer selv når stadion er tomt. Den forbindelse, som vi har til publikum er speciel og hver eneste Champions League-aften ville være en fornøjelse at genleve. Det er følelsesladet, fordi jeg var tilskuer på Estadio Santiago Bernabéu før jeg blev spiller. Jeg så kampene fra 4. Anfiteatro og det, som er livet: Nu er jeg hovedperson.

Mangler kun Klub-VM.
- I december måned forventer vi at hente Klub-VM og så har jeg vundet alt med Real Madrid. Det er min sjette sæson her og der er ikke noget større i fodbold end at vinde med Real Madrid. La Décima og dette 93. minut vil altid være i hukommelsen hos enhver Madridista.

Kravene i Real Madrid:
- Fem minutter efter at have vundet La Décima, snakkede folk allerede om La Undécima. Tilhængerne er de første til at kræve og de ønsker at denne klub vinder mere. Vi er med dem. Vi har en sæson fyldt med forventninger omkring klub-VM, omkring at vinde La Liga, endnu en Copa del Rey, La Undécima.

Den uforglemmelige tale fra Ancelotti.
- Jeg har haft store trænere. Siden Camacho, den første, til Ancelotti, den sidste. Jeg vil aldrig glemme talen fra Ancelotti til kampen mod Bayern i vores fjerde semifinale på stribe i Champions League.

Tilhænger og spiller.
- Jeg vælger mit mål mod Atlético Madrid. Det var ret specielt, for det var en svær kamp og der stod 1-1 og det var et smukt mål. Jeg nyder hvert mål, jeg scorer i denne trøje og hvert mål, som mine holdkammerater scorer. Jeg er ikke kun spiller, for før det var jeg tilhænger af denne klub.

Seneste artikler...