Reaktioner fra spillerne og Ancelotti efter Barcelona-kampen
Det var naturligvis en flok skuffede spillere, som sammen med Carlo Ancelotti forlod Barcelona i går efter et ufortjent nederlag på 2-1. Det besværliggør naturligvis ambitionerne om at blive spanske mestre, men slaget er ikke tabt endnu. Det var de alle enige om.
Sergio Ramos:
- Det er klart, at denne type kampe har den slags. Vi kender modstanderens kvaliteter. Vi er ærgerlige over ikke at have scoret på chancerne i første halvleg, som havde afgjort kampen. Jeg er forbandet over det, men vi må i gang med at vinde, fire points er ikke noget i forhold til det antal kampe, der mangler, så vil skal kæmpe. Vi har set et Real Madrid-hold give alt. I første halvleg havde vi flere chancer og vi manglede det sidste held foran mål, som vi måske har haft i andre kampe.
Pepe:
- Til sidst spillede vi mere med hjertet end med hovedet. Sådan er fodbold og Barcelona kom en gang frem til en dødbold og scorede. Vi spillede en god første halvleg og det andet mål dræbte os. Første halvleg var en fornøjelse med god bold-omgang og muligheder for at score, men vi ofrede meget og efter det andet mål var vi ikke tro mod vores spillestil. Herfra var det Barcelona, som havde flest chancer og vi gjorde tingene mere med hjertet end med hovedet. La Liga er ikke tabt, der mangler meget endnu og vi kender vores kvaliteter godt nok til at vi kan vinde. Vi vil fortsat kæmpe for at vinde hver kamp. Vi vil kæmpe til det sidste, som klubbens logo også kræver af os. Vi har eksemplet fra sidste år, hvor mesterskabs-kampen også kørte til sidste dag.
Marcelo:
- Det var en nøglekamp, hvor vi kunne have fået førstepladsen, men der mangler fortsat kampe og vi vil fortsætte med at kæmpe. Vi vil aldrig give op, vi bliver ved og med visheden om, at de steder hvor vi har fejlet, vil vi ikke fejle igen. Nu afhænger det ikke af os og det gør det sværere, men vi vil kæmpe til det sidste.
Modric:
- Vi var bedre end Barcelona i første halvleg og vi kunne havde scoret 2 eller 3 mål, men det gjorde vi ikke. Efter Suárez´ scoring spillede vi ikke som et hold og det blev afgørende.
Ancelotti:
- Vi skal fortsætte som i dag. La Liga er blevet kompliceret, men vi sænker ikke armene. Vi er ramt, men det bedste er at have en god fornemmelse med fra banen, hvilket vi ikke havde før. Det giver tillid. Jeg glæder mig over en god første halvleg. I anden halvleg spillede vi ikke så kompakt. Vi spillede 60 gode minutter og 30 minutter, som ikke var så gode. Vi manglede kølighed. Barcelona spillede godt på kontra til sidst.
