Unisport sælger næste sæsons Real Madrid-trøje

Mens rusen fra den 13. Champions League-triumf langsomt fortager sig, får madridistas verden over nu nyt at se frem til - de nye Real Madrid-trøjer for 2018/19-sæsonen er netop offentliggjort af adidas, og dem tager vi et nærmere kig på her.

Hjemmebanetrøjen til Los Blancos går tilbage til den klassiske kombination af hvid med sorte striber, som vi har set det på flere historiske Real-trøjer. Det er sågar også en helt bevidst detalje fra adidas’ side af, da de sorte adidas-striber på skuldrene er en reference til hjemmebanetrøjen fra år 2002, hvor Zidane scorede sit legendariske mål i Champions League-finalen mod Leverkusen. Nu er spørgsmålet bare, om vi 16 år fra nu vil se en tilsvarende hyldest til Bale og de blå striber fra den forgangne sæsons hjemmebanetrøje?

Derudover har hjemmebanetrøjen fået tilføjet en krave med en knappelukning, hvilket er med til at fuldende det klassiske look.

Udebanetrøjen forbliver mørk, som vi er blevet vant til det fra 17/18-sæsonen, og det er der garanteret mange fans, der vil sætte pris på. Farven er en anelse metallisk, hvilket skaber et godt glimt, når den fanges af lyset, hvilket står i en fræk kontrast til det sorte og hvide klublogo.

Både hjemme- og udebanetrøjen kan forudbestilles hos Unisport med en forventet levering i starten af juni og som noget ganske eksklusivt kan du hos Unisport få fingrene i den autentiske udgave, der er helt identisk med den, som Ronaldo, Ramos & co. trækker over hovedet, når de går på banen.

Her kan du se hele udvalget af Real Madrid trøjer hos Unisport

Seneste artikler...