Castilla tabte sæsonens første test

Castilla tabte sæsonens første træningskamp mod Conquense.

Santiago Solari og co. spillede i går sæsonens første træningskamp mod Conquense, der i øvrigt har forstærket sig med to spillere fra La Fábrica frem mod den kommende sæson i form af Adrián Moreno 'More' og Gorka Fidalgo, i den lille turnering 'Ciudad de Cuenca'. 

Hjemmeholdet Conquense spillede bedste i første halvleg, men formåede ikke at udnytte overtaget, hvorfor holdene gik til pause ved stillingen 0-0. 

I anden halvleg kom Solaris mandskab bedre med i kampen og det var da også Castilla, der bragte sig foran ved Alberto efter et godt forarbejde af De Frutos - hjemmeholdets Ángel Ortiz udlignede kort tid efter.

Den ordinære spilletid sluttede 1-1 og derfor skulle kampen afgøres i straffesparkskonkurrence, hvor Conquense trak det længste strå med en 4-3 sejr fra 11-meter-pletten.

Solari kan imidlertid trøste sig med, at flere af Castillas stærkeste spillere er med Real Madrids førstehold på preseason tour i disse dage, hvorfor der trods alt er lys for enden af tunnelen.

Seneste artikler...

Annonce