Leganés tæt på Óscar Rodríguez

Leganés er tæt på at nå en aftale med Real Madrid om en lejeaftale for det 20-årige stortalent, Óscar Rodríguez.

Real Madrid-talentet forlængede i juli sin kontrakt med Real Madrid frem til 2023, men målet er at han skal ud og have noget erfaring på højt niveau, så han kan tage et skridt videre i sin udvikling.

Det ser han nu ud til at få i den madrilenske forstadsklub, som har Mauricio Pellegrino som træner og Leganés får en frisparks-ekspert at glæde sig over, idet Óscar Rodríguez stod bag flere pragtmål på frispark i sidste sæson, hvilket blandt andet var med til at sikre Juvenil A-holdet mesterskabet i finalen mod Málaga.

Óscar Rodríguez har allerede haft sin debut på førsteholdet og nogen vil måske huske hans pragtfulde langskudsmål mod Manchester City ved International Champions Cup før sidste sæson, hvor han hamrede bolden ind fra 35 meters afstand.

Seneste artikler...