Uafgjort mod Las Rozas

Real Madrid Castilla fik uafgjort med hjem fra sæsones første test i La Segunda B, gruppe 1. Modstanderen var Las Rozas og kampen endte 1-1.

Dagens store hovedperson i Las Rozas var dog Raúl, som fra sidelinjen aktivt dirigerede sit mandskab og i en sådan grad, at de fremmødte tilskuere taktfast begyndte at råbe ”Raúl seleccion” (Raúl på landsholdet, red.), men hans medleven på sidelinjen var altså ikke nok til at hjemføre de tre points.

Første halvleg var en rolig affære, som dog bød på et annulleret mål til hvert hold, men der kom mere gang i sagerne fra starten af anden halvleg, hvor hjemmeholdet kom foran ved Álvaro Sánchez, men udligningen kom blot syv minutter senere ved Jordi. Oplægger var Baeza.

Og det kunne være blevet en skøn eftermiddag, hvis ikke Javi Hernández fejlagtigt havde fået underkendt en scoring for off side eller man havde udnyttet en anden af de mange gode tilbud, der kom til Castilla-mandskabet, men nu måtte man nøjes med en pointdeling i sæsonens første alvorlige test.

Real Madrid Castilla: Altube; Manu, Fran García, Javi Hernández, Gila, Chust, Guillem, Fidalgo, Baeza (Marvin, 68’), Jordi (Calderón, 79’) og Latasa (Pablo 83’).

Seneste artikler...

Annonce