Sikker Juvenil A-sejr over Sheriff Tiraspol

Real Madrid Juvenil A formåede at gøre det, som førsteholdet ikke havde evner til, nemlig at slå Sheriff Tiraspol overbevisende. I Youth Leagues anden kamp i gruppespillet vandt man hjemme med 4-1.

Kampens store profil blev Bruno Iglesias, som med to mål i anden halvleg afgjorde kampen. I første halvleg bragte Villar hjemmeholdet foran, men udligningen kom straks efter pausen, da Pau var uheldig og lavede selvmål.

Men Bruno Iglesias vendte opgøret til Real Madrids fordel. Først på et hovedstød efter oplæg fra Gonzalo og efterfølgende på et straffespark.

Ti minutter før tid slog Julen Jon, søn af den baskiske legende Julen Guerrero, sejren fast med sin scoring til 4-1.

Real Madrid: Dani Vicente, David Jiménez, Marvel (Manu, 81'), Calleja, Obrador, Manuel Ángel (Nakai, 75'), David, Villar (Cucalón, 65'), Gonzalo (Julen Jon, 77'), Bruno Iglesias og Pau (Víctor Muñoz, 65').

Seneste artikler...

Annonce