Real Madrid Castilla fortsætter de gode takter

Real Madrid Castilla har fundet ind i en god stime og i weekenden vandt man uden problemer med 3-1 over Badajoz.

Det skete foran godt 2.000 tilskuere på Estadio Alfredo di Stéfano, heriblandt Carlo Ancelotti og han må have skrevet ind navn ind i sin notesbog: Sergio Arribas.

Den unge offensivspiller har længe banket på til førsteholdet og det må nu blot være et spørgsmål om tid, hvornår han får chancen, for igen i denne kamp var han den helt store profil.

Den første til at stjæle rampelyset var dog Carlos Dotor, som stod for den første scoring til Raúls tropper efter 20 minutters spil.

Bare 7 minutter senere var det så Sergio Arribas, som overtog scenen, da han slap alene igennem og lobbede bolden over den fremstormende målmand og det var en scoring, som gav minder om Raúl. Kort før pausen blev det også 3-0 og igen var det Sergio Arribas, som stod for endnu en flot scoring og han kunne gå til pause, mens tilskuerne taktfast råbte hans navn.

Real Madrid Castilla slog bremserne i fra anden halvlegs start og det tillod Badajoz at komme længere frem på banen og Zelu var tæt på en reducering, men Mario de Luis præsterede en flot redning. Badajoz-spilleren havde dog mere held i dommerens tillægstid, hvor han reducerede på et straffespark begået af Theo Zidane.

Real Madrid Castilla: De Luis; Tobias, Rafa Marín, Carrillo (35' Edgar), Marvel; Peter, Javi Villar (86' Nakai), Dotor (66' Theo), Álvaro Martín (66' Bruno); Arribas, Noel (86' Gonzalo).

Seneste artikler...

Annonce