Real Madrid Castilla i målløst opgør ude mod Pontevedra

Real Madrid Castilla måtte stille sig tilfredse med 0-0 i udekampen mod Pontevedea og efter spil og chancer var det måske fortjent nok.

Julián López de Lermas tropper kunne være kommet foran efter 12 minutters spil, fa Yáñez fik afsluttet, men kort efter havde hjemmeholdet to forsøg på stolpen umiddelbart efter hinanden.

Også Valdepeñas var tæt på at bringe Castilla foran i første halvleg, inden chancer og spil så småt ebbede ud.

I anden halvleg måtte Fran González finde et par klasseredninger frem, men han var chanceløs i dommerens tillægstid, da Rosende fik hamret bolden i mål. Efter et langt gennemsyn i FVS, blev målet dog korrekt underkendt for off side og dermed kunne Castilla-holdet tage tilbage til den spanske hovedstad med det ene point.

Real Madrid Castilla møder Bilbao Athletic på Estadio Alfredo di Stéfano på fredag.

Real Madrid Castilla: Fran González, Fortea, Joan Martínez, Mario Rivas, Valdepeñas (Liberto, 82’), Cristian David, Manuel Ángel, Thiago (Diego Aguado, 54’), Palacios (Leiva, 82’), Yáñez (Arnu, 63’) og Loren Zúñiga (Pol Fortuny, 63’).

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...