Diego Aguado skifter agentur
Real Madrids talentfulde forsvarer, Diego Aguado, har besluttet sig for at skifte agentur til Best Of You, som i forvejen varetager interesserne for Casemiro, Arbeloa, Cestero, Gonzalo og Jacobo Ramón blandt flere andre.
Skiftet kommer på et strategisk vigtigt tidspunkt for den 19-årige forsvarer, som kan være på vej til et ophold i en anden klub a la den, som eksempelvis Jacobo Ramón i øjeblikket har hos italienske Como.
Diego Aguado var i sidste sæson en af Álvaro Arbeloas vigtigste spillere på Juvenil A-mandskabet, hvilket også førte til flere udtagelser til førsteholdet og en debut i Copa del Rey mod Deportiva Minera. Også i denne sæson har Diego Aguado været omkring førsteholdet, nemlig til kampene mod Benfica og Villarreal.
Diskuter denne artikel
Log-på for at kommentere
