Uafgjort til Real Madrid Castilla ude mod Sant Andreu

Real Madrid Castilla kæmper fortsat på at få sat sit aftryk i Primera Federación og i går måtte man nøjes med 1-1 i udekampen mod Sant Andreu, som hjemme på Can Dragó havde fin opbakning med mere end 3000 tilskuere.

Det blev en åben affære med gode muligheder til begge mandskaber, men efter et kvarters spil, var det fabelagtige Daniel Yáñez, som endnu en gang gav prøver på sin fremragende sparketeknik, da han fra kanten af straffesparksfeltet udplacerede Iñaki i Sant Andreu-målet.

Føringen holdt desværre kun i lidt mere end et kvarter, så havde Pau Darbra bragt balance i regnskabet med sit langskud, som blev rettet af undervejs og snød Mestre i Castilla-målet.

Anden halvleg blev knap så chancerig, men Naasei forsøgte sig med et fint langskud, som med lidt held kunne have taget de tre points med retur til den spanske hovedstad.

Real Madrid Castilla: Mestre, Fortea, Naasei, Mario Rivas, Diego Aguado, Sergio, Thiago (Roberto Martín, 64’), Yáñez (Mesonero, 71’), Pol Fortuny (Rajado, 84’), Á. Leiva og Rachad (Carvajal, 71’).

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...