Camavinga klar til Manchester City
Carlo Ancelotti og Real Madrid kunne ånde lettet op efter kampen mod Getafe, da det blev klart, at Camavinga ikke er alvorligt skadet og derfor kan rejse med til Manchester i den kommende uge.
Det så ellers bekymrende ud, da den unge franskmand måtte lade sig udskifte kort før tid og efterfølgende fik bundet sit ene knæ ind i isposer, men Ancelotti bekræfter nu, at Camavinga ikke er alvorligt skadet og at han rejser med.
Om det bliver med en startplads for øje er dog uvist, for Ancelotti fortalte på pressemødet efter kampen også at Antonio Rüdiger starter inde og det kan flytte Alaba ud som venstre back, da Militao må regnes som selvskreven til startopstillingen.
