Alder er blot et tal



Der er efterhånden flere grunde til at tro at Cristiano Ronaldo er af en anden verden. I 2016 gav han i 'As' udtryk for et ønske om at fortsætte karrieren til han blev 40. Den prognose var han nok blandt de eneste der tog alvorligt, men portugiseren er godt i gang med at gøre vores tvivl til skamme. Ronaldo har i de seneste sæsoner vist en enorm evne til at hæve sit niveau i den afgørende del af sæsonen også selvom hans næste fødselsdag bliver den 34. Det er samme alder som Zidane og Ronaldo Nazario, da de lagde støvlerne på hylden.

For Ronaldo er alder blot et tal, som har hjulpet ham med at tage en række modne beslutninger. Han begiver sig ikke længere ud i umulige sprinter på 30 meter, ligesom han ikke længere dribler ind i en mur af modstandere fordi han har accepteret at det ikke længere er en del af sit spil. Han forstår sine begrænsninger som en mulighed og ikke et problem. Som 33-årig har han nemlig vist sig som et monster i modstanderens felt. Her har han scoret 75% af sine scoringer denne sæson (96% af scoringerne hvis man tæller de 7 straffespark og det 1 frispark med).

Ronaldos nyfundne spillestil er speciel, da han har blandet sin måde at læse spillet på med førstegangsafslutninger, gode løb og et fremragende hovedspil. 17 af Ronaldo's 25 mål i 2017/2018 kommer efter førstegangsafslutninger. Med disse tal mindes Madrid-fans i øvrigt om Hugo Sánchez brutale 88/89 sæson, hvor mexicaneren blev topscorer med sine 38 scoringer, alle på førstegangsafslutninger.

Basketballholdet skriver historie

 
Real Madrids basketballhold, også kendt som Real Madrid Baloncesto, skulle forsøge at forsvare deres titel som regerende Copa del Rey-mestre, da man i aften mødte Valencias ditto. Real Madrid sejrede i det tætte opgør med cifrene 99-97, og vandt dermed deres fjerde Copa del Rey-titel i træk, og skriver således historie, da man er det eneste hold der har formået dette ved det nuværende format. Real Madrid blev ført an af Llull der noterede sig for 22 point, Randolph med 20 point og Ayón med 18 point, og de tre profiler hjalp Real Madrid Baloncesto på vej til deres 27. Copa del Rey titel.

Cristiano Ronaldo - bedre end de andre!

Plads til begejstring! Sådan må det være, når man scorer fire gange i samme kamp.

 

End ikke meget omtalte Keylor Navas formåede at holde Real Madrids modstandere fra scoring, men alligevel hentede madrilenerne endnu en sejr, nummer tre i træk. Denne aften hjemme mod Elche, der blev sendt hjem til Alicante med et nederlag på 5-1.

Grundlæggende set spillede førnævnte costaricaner en ganske fin kamp, hvor han trods et indkasseret mål aldrig rigtigt blev sat på nogle store udfordringer. Men Real Madrid kom bagud i kampen, og det var faktisk næsten, men kun næsten, lige så irriterende som at være vidne til den spanske producents konstante forsøg på at skabe en fortælling om en sur Iker Casillas på bænken.

For uanset hvor gerne spanieren med knapperne ville det, så lignede Casillas altså langt fra en mand, der havde opgivet livsglæden over at være sat på bænken i en hjemmekamp mod Elche.

Måske fordi der var masser at juble af som Real Madrid-fan på en tirsdag, hvor det både blev til en sikker sejr og flere spillemæssigt opblomstringer.

Undervejs i kampen kunne man ikke andet end at sidde med den tanke, at sommeren faktisk havde budt på fem store indkøb. Udover nytilkomne Navas, Kroos og James, så virkede både Illarra og Isco som to helt forandrede spillere. For sidstnævntes vedkommende var driblingerne besnærende og antallet af boldtab enormt få, og det virkede mest af alt som om, bolden var dresseret til at adlyde andaluserens mindste bevægelse.

Længere tilbage på banen var Illarramendi pasningssikker, boldbrydende og rolig som, tja, man tør næsten ikke sige det – Xabi Alonso. I hvert fald kan der ikke være mange, der kommer til at savne den rødmossende Bayern-spiller, hvis Illarra fortsætter takterne fra aftenens opgør.

Igen var også samarbejdet mellem James, Bale og Cristiano Ronaldo glimrende, ligesom også Varane og Ramos i midterforsvaret leverede en habil indsats. At Toni Kroos spillede godt er efterhånden så selvfølgeligt, at det ikke længere giver mening at nævne!

Men hvor flere spillere glimtende, så stjal manden i sort billedet ved mere en lejlighed.

Hele tre (!) gange i løbet af kampen pegede dommer Clos Gomez på pletten, to af gangene var det absolut korrekt, den tredje gang var det tilnærmelsesvis historisk tyndt. For mens Cristiano Ronaldo viste mangel på situationsfornemmelse, da han nedlagde Mosquera i det kriminelle felt, og Albácar helt tydeligt spændte ben på førnævnte portugiser; så var det trods utallige gengivelser endog svært at få øje på forseelsen, da Marcelo faldt i gæsternes felt.

Uanset hvad så resulterede det i tre straffespark, og dermed også tre scoringer.

Mens Albácar scorede for gæsterne, så blev Real Madrids træffere fra pletten – naturligvis – stilfuldt eksekveret af Cristiano Ronaldo; men de mål var så absolut ikke portugiserens eneste stjernestund denne aften i Madrid. For udover usvigelig sikkerhed fra 11-meters afstand, så nettede verdens bedste spiller for anden kamp i træk på et urimeligt veludført hovedstød, mens han i slutminutterne scorede sit fjerde mål i kampen. Hurtig hovedregning afslører, at det blev til endnu et Cristiano Ronaldo-hattrick, nummer to i træk og nummer 21 i Real Madrid-tiden. Fænomenalt!

Cristiano scorede til 2-1, 3-1, 4-1 og 5-1, mens Gareth Bale også nettede til 1-1 på et hovedstød, hvor Elches målmand Herrera ikke ligefrem så godt ud. Men det kunne og burde være blevet til flere mål; i hvert fald havde Kroos, indskifteren Chicharito og James Rodríguez alle gode muligheder for at sætte ekstra liv i målfesten.

Men det blev ved de 5-1, og dermed kan al snak om madrilensk krise efterhånden godt forstumme.

 

Real Madrid – Elche 5-1 (3-1)

0-1 Albácar (15. Min., str.), 1-1 Bale (20. Min.), 2-1 Cristiano Ronaldo (27. Min., str.), 3-1 Cristiano Ronaldo (32. Min.), 4-1 Cristiano Ronaldo (81. Min.), 5-1 Cristiano Ronaldo (90. Min.)

 

Real Madrid

Navas – Marcelo, Ramos (Nacho, 82. Min.), Varane, Carvajal (65. Min., Arbeloa) – James (78. Min., Chicharito), Illarramendi, Kroos – Cristiano, Isco, Bale

Gule kort: Carvajal, Marcelo

 

Elche

Herrera – Albácar, Lombán, Pelegrín, Cisma – Rodríguez, Adrían (67. Min., Pasalic), Mosquera, Coro (60. Min., Fajr), Rodrígues (78. min., Herrera) - Jonathas

 Gule kort: Albácar

 

Dommer : Clos Gomez

Kampens spiller: Cristiano Ronaldo. Verdens bedste. Uden sammenligning.

Kampens detalje: Illarramendi, sådan lukker man munden på sine kritikere

Kampens badebold: Carvajal; virker blottet for selvtillid og med store placeringsvanskeligheder

BeIN Sports: Falcao har aftale med Madrid

 

Real Madrid har længe været sat i forbindelse med flere store angribere, men nu mener BeIn Sports at vide, at man har fundet sin afløser for den snart-forhenværende Real Madrid-angriber Álvaro Morata.

Mediet skriver, at den spanske hovedstadsklub er nået til enighed med Radamel Falcao om en kontrakt. Det er angiveligt spillerens agent Jorge Mendes, der har været i Madrid for at forhandle tingene på plads, mens den colombianske skarpretter har holdt sommerferie i Miami. Aftalen meldes at blive offentliggjort efter afslutningen på den igangværende VM-slutrunde.

Falcao har tidligere spillet i Madrid for bysbørnene Atlético Madrid.

 

Englænder på ønskelisten

Ikke en dag uden rygter. Og denne tirsdag er ingen undtagelse.


Marca melder nemlig, at Real Madrid har Liverpools Raheem Strrling i kikkerten som forstærkning til næste sæson. Den unge englænder har haft en glimrende sæson i Premier League, hvor den blot 19 år unge hurtigløber for alvor har slået sit navn fast.

Sterling er at tænke som direkte erstatning for et eventuelt salg af Dí María – skal man tro Marca i hvert fald – men noget kunne dog generelt tyde på, at Sterling er med på listen over generelle forstærkninger af midtbanen.

Seneste artikler...